Belastende faktorer i arbejdsmiljøarbejdet

Belastende faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø

Når vi bliver belastet, mindskes vores trivsel, og sandsynligheden for belastningsreaktioner som fx stress øges.

De fem belastende faktorer herunder, er de fem faktorer, som er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen. Det betyder, at arbejdsgiver har ansvar for at sikre et sundt og sikkert psykisk arbejdsmiljø, hvor belastninger bliver forebygget, håndteret og hvor der iværksættes nødvendige tiltag for at forhindre, at det forekommer igen.

På nogle arbejdspladser vil der være vilkår i arbejdet eller i organiseringen, som skaber belastninger. Det kan fx være arbejdet med udsatte målgrupper, som stiller høje følelsesmæssige krav til ansatte, eller at vold og trusler er en del af dagligdagen. Her skal arbejdsgiver handle ved at bygge værn mod, at vilkårene bliver årsag til belastningsreaktioner hos medarbejdere og ledere.

Klik på de belastende faktorer herunder, og lær mere om, hvordan du undersøger, hvad der er til stede i din organisation, og hvordan du kan handle på det uhensigtsmæssige, eller hvordan du forstørrer det, der beskytter jer.

Stor arbejdsmængde og tidspres

Stor arbejdsmængde og tidspres handler om sammenhængen mellem ressourcer og den tid, der er til rådighed til at løse opgaverne. Tidspres behøver ikke i sig selv at være belastende, men kan også opleves som udviklende og motiverende. Tidspres kan dog have alvorlige konsekvenser, når:

  • det foregår over længere perioder uden mulighed for restitution
  • man samtidig oplever en lav grad af indflydelse på egne arbejdsbetingelser
  • man samtidig oplever manglende støtte fra kollegaer og ledelse

 

Gode spørgsmål til at spørge ind til arbejdsmængde og tidspres:

  • Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver?
  • Ved du nøjagtigt, hvad der bliver forventet af dig?
  • Hjælper I kollegaer, der har for meget at lave, der hvor du arbejder?

 

Konsekvensen af for stor arbejdsmængde og tidspres kan være:

  • At medarbejdere kan begynde at isolere sig socialt, undgå fælles aktiviteter så som frokostpauser og reducere deres deltagelse i uformelle samtaler, som ellers kan styrke videndeling.
  • Utilfredshed og frustration med egen indsats, når medarbejdere oplever, at de ikke kan levere den kvalitet, de ønsker.

 

  • Download trin-for-trin guide til at identificer årsager til tidspres og vælg indsatser til at forebygge tidspres
  • Download en samlet guide til samtale mellem medarbejder og leder om årsager til tidspres samt om at tale om travlhed i teamet.

Uklare og/eller modstridende krav og forventninger

Uklare krav handler om krav i arbejdet, som ikke er tydelige fx i arbejdsopgaver, ansvarsområder, arbejdsgange og roller. Det kan også være opgaver, der ændrer sig hyppigt, eller at krav og forventninger til løsningen af opgaverne er komplekse.

 

Gode spørgsmål til at spørge ind til uklarhed:

  • Er der klare mål for dit arbejde?
  • Ved du nøjagtigt, hvad der forventes af dig?
  • Ved du, hvornår du har udført dit arbejde godt?

 

Modstridende krav og forventninger handler om uforenelighed mellem krav og forventninger. Det kan fx handle om modstridende leverancekrav eller mangel på sammenhæng mellem ressourcer og forventninger til kvalitet.

Gode spørgsmål til at spørge ind til modstridende krav og forventninger:

  • Er der ting i dit arbejde, du mener, der burde gøres anderledes?
  • Skal du afslutte opgaver, før du føler, du er færdig med dem?

Konsekvensen af uklare og modstridende krav kan være:

  • At medarbejdere og ledere påtager sig en øget arbejdsmængde og tidspres for at kompensere for uklarheden og følelsen af ikke at kunne slå til.
  • At vi opbygger mistillid til andres intentioner og faglighed, fordi vi navigerer forskelligt i uklarhederne.
  • Usikkerhed og frustrationer hos frivillige, borgere og/eller målgruppen, fordi de oplever forskelligt serviceniveau eller forskellig adgang til ansatte.

I NGO’er kan uklarhed og modstridende krav og forventninger ofte have udspring af arbejdet med frivillige, samarbejdet mellem bestyrelsen og sekretariatet samt diffuse funktions- og arbejdsbeskrivelser og den interne organisering af arbejdet.

 

Her kan du downloade en guide til, hvordan I kan arbejde med rolleuklarhed, som opstår i samarbejdet med frivillige.

 

Her kan du downloade en guide til, hvordan I kan arbejde med modstridende krav og forventninger i samarbejdet mellem bestyrelse og sekretariat.

 

Her kan du downloade en guide til at udarbejde en funktionsbeskrivelse.

Høje følelsesmæssige krav

Høje følelsesmæssige krav i arbejdet handler om, at man som medarbejder skal kunne sætte sig ind i og rumme eller håndtere andre menneskers tænkning, følelser eller adfærd, samtidig med, at man håndterer og skjuler egne tanker eller følelser og tilpasser sin kommunikation til de mennesker, man arbejder med.

 

Gode spørgsmål til at spørge ind til høje følelsesmæssige krav:

  • Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt krævende situationer?
  • Kræver dit arbejde, at du behandler alle ens – også når du ikke har lyst til det?

Konsekvenserne af høje følelsesmæssige krav kan være:

  • At kommunikationen bliver forrået, og at det medfører konflikter mellem medarbejdere og mellem frivillige og medarbejdere.
  • Mental og fysisk udmattelse hos medarbejdere, som kan føre til et øget sygefravær.
  • At medarbejdere mister engagementet i arbejdet, og at kvaliteten i samarbejdet med frivillige og kollegaer forringes.

I NGO’er kan høje følelsesmæssige krav ofte udspringe af arbejdet med organisationens brugere og frivillige og være et vilkår i arbejdet med organisationens brugere og frivillige.

Her kan du downloade en samlet guide til, hvordan I kan arbejde:

  • sammen om at identificere høje følelsesmæssige krav.
  • sammen om at indgå fælles grænser i arbejdet
  • med kollegial debriefing
  • med håndtering af konflikter

Krænkende handlinger

Krænkende handlinger handler om mobning, seksuel chikane eller anden nedværdigende adfærd, som medarbejdere eller ledere udsættes for i arbejdet. Det kan være fra kollegaer, ledere eller andre i organisationen. Nedværdigende adfærd kan fx også være usaglig fratagelse af ansvar eller opgaver, tilbageholdelse af nødvendig information for at kunne løse opgaver eller devaluerende udsagn om alder, køn eller etnicitet.

 

Konsekvenserne af krænkende handlinger kan være:

  • at medarbejdere oplever øget stressniveau og angst, og at medarbejdere får depressive symptomer, hvor medarbejderen føler sig nedtrykt og mister interesse for arbejdet.
  • at medarbejdere trækker sig fra sociale og faglige fællesskaber på arbejdspladsen for at undgå yderligere krænkelser.
  • at nogle medarbejdere vælger at forlade arbejdspladsen for at undgå det krænkende miljø, hvilket kan føre til høj personaleomsætning.

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold handler om at personer, der ikke er ansatte eller arbejdsgiver i organisationen fx brugere, udøver vold mod ansatte eller arbejdsgiver.

 

Ved vold forstås:

  • fysisk vold i form af angreb mod legemet og
  • psykisk vold i form af trusler og anden krænkende adfærd herunder chikane.

Konsekvenserne af vold eller trusler om vold kan være:

  • Medarbejdere kan opleve en række alvorlige konsekvenser, som påvirker både deres helbred og adfærd, herunder at
  • Udsættelse for vold og trusler kan føre til psykiske eftervirkninger som stress, angst og depression.
  • Der er en sammenhæng mellem oplevelser af vold/trusler og øget risiko for langtidssygemeldinger.

Find konkrete redskaber til at arbejde med belastende faktorer i arbejdsmiljøet