I NGO’er arbejder vi ofte tæt på mennesker i sårbare eller engagerede situationer – medlemmer, frivillige og brugere, som kan have stærke følelser og behov. Det er en vigtig del af vores virke, men også et område, der kan slide, når følelsesmæssige krav og -påvirkninger bliver for høje eller vedvarende uden ordentlig støtte. At forebygge og kunne håndtere disse krav er en fælles opgave, som kræver både rammer, kultur og kompetencer.

Med klare strukturer, tid til refleksion og en kultur, hvor vi kan tale åbent om grænser, reaktioner og støttebehov, skaber vi gode forudsætninger for, at vi undgår at blive overbelastede. Derfor skal vi arbejde aktivt for at reducere belastningerne og styrke muligheden for faglig sparring og afklaring.