Systematik i arbejdsmiljøarbejdet

Systematik i arbejdsmiljøarbejdet

Systematik i arbejdsmiljøarbejdet betyder kort sagt, at der er en sammenhæng og struktur i måden, hvorpå arbejdsmiljøarbejdet tilrettelægges.

Den danske lovgivning om psykisk arbejdsmiljø stiller krav om, at arbejdspladser anlægger en systematik i arbejdsmiljøarbejdet. Det giver god mening, da problematikker i det psykosociale arbejdsmiljø vil opstå fra tid til anden.

Det bedste værn mod disse udfordringer er en klar struktur og systematik, der er tilpasset jeres NGOs størrelse.

For NGO’er med 1-9 ansatte er udgangspunktet for systematik i arbejdsmiljøarbejdet, at de anviste dokumenter under branchestandardens tematikker udarbejdes, og at der følges op på dem (alle eller nogle) i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse. For større NGO’er med en AMO kan dokumenterne suppleres med en måling op imod branchegennemsnittet inden for de relevante tematikker.

Risikovurdering og forebyggelse

For alle arbejdspladser gælder det, at de er underlagt nogle vilkår, der påvirker organisationens arbejde og arbejdsmiljø. For NGO’er kan det eksempelvis være:

  • Politiske beslutninger
  • Usikre finansieringsvilkår,
  • Arbejde med en udsat målgruppe
  • Foreningens vedtægter
  • Demografiske udviklinger i frivillighed
  • Forskelle i tidspunkter, hvor ansatte og frivillige arbejder

Det er alt sammen vilkår, som kan have en indbygget belastningsrisiko, og som kan være svære eller umulige at ændre. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at bruge ressourcer på at fjerne dem, men i stedet fokusere på, hvad I har indflydelse på.

Systematik i arbejdsmiljøarbejdet handler her om at forebygge belastninger i arbejdet for de medarbejdere, der risikerer at blive påvirket af disse vilkår.

Tydelighed i arbejdsmiljøarbejdet

Der er lovgivning i Danmark for, hvornår og hvordan arbejdsmiljøarbejdet skal organiseres.

For NGO’er med flere end 9 ansatte skal der etableres en AMO og vælges arbejdsmiljørepræsentanter. Jo større NGO’en er, desto mere kompleks vil organiseringen være.

For NGO’er med 9 eller færre ansatte er der ikke krav om en AMO, men der er stadig krav om systematik i arbejdsmiljøarbejdet, herunder en årlig arbejdsmiljødrøftelse.

Uanset hvilken organisering der er på jeres arbejdsplads af arbejdsmiljøarbejdet, er det væsentlige, at I gør de indsatser, I har, og opfølgningen på disse, tydelige, så de løbende kan indgå i drøftelser af jeres arbejdsmiljø.

For NGO’er med flere end 9 ansatte er det også vigtigt, at opgaven og ansvaret for arbejdsmiljørepræsentanten/erne og arbejdsmiljøleder samt måden samarbejdet i AMO er struktureret på, er beskrevet. Det skal nemlig være tydeligt for alle på arbejdspladsen, hvad der forventes i samarbejdet, hvordan problematikker og henvendelser håndteres løbende samt hvordan, arbejdet for AMO er organiseret hen over et år.