Illustration fra Arbejdstilsynet
Som ovenstående viser, så er APV’en mere en blot en kortlægning af arbejdsforholdene. Det er også en risikovurdering samt en handleplan, der skal gennemføres og følges op på. Man kan derfor med fordel se APV’en som en kontinuerlig proces, hvor man som organisation løbende kortlægger og analyserer arbejdsmiljøet og tager fat i de problemer, som I får øje på.
Det er lovpligtigt, at I som organisation laver APV mindst hvert 3. år, hvor I afdækker og vurderer alle organisationens arbejdsforhold. Hvis der indenfor den 3. årige periode sker forandringer eller udvikling for organisationen, så kræves det, at der foretages en APV, der afdækker de nye forhold, som kan have betydning for arbejdsmiljøet. Det kan fx være ændring i organisationsstruktur og arbejdsprocesser, flytning eller ny ledelse.
I organisationer med arbejdsmiljøorganisation (AMO) skal AMO deltage i hele APV-processen. Det vil sige, at alle i AMO skal deltage i planlægningen, tilrettelægning og gennemførsel af kortlægning og risikovurdering, i udarbejdelsen af handleplan, gennemførelsen og opfølgning.
I organisationer med 1-9 ansatte skal alle medarbejdere deltage i hele APV-processen.
Det er arbejdsgivers ansvar, at organisationen gennemfører APV-processen, og at medarbejdere bliver inddraget. Samtidig kan en arbejdsgiver ikke alene etablere en god og konstruktiv proces. Medarbejdere har derfor også et ansvar i at engagere sig i processen.
Foruden krav om hvor ofte en APV skal foretages og hvem, der skal deltage i processen, som beskrevet ovenfor, så er der krav om at:
Det betyder, at I selv kan bestemme, hvordan I går til APV-arbejdet, og hvilken metode i afdækningen, der passer bedst til jeres organisation. Det er altså ikke et krav at afdækningen af arbejdsmiljøforholdene skal foretages med en spørgeskemaundersøgelse, hvis I fx kun er 5 ansatte.