3. juli 2025

Podcast – Åbenhed, tillid og rolleklarhed er alfa og omega, hvis det sunde samarbejde mellem bestyrelse og sekretariat skal fungere

PODCAST OM ET SUNDT PSYKISK ARBEJDSMILJØ I NGO'ER

Åbenhed, tillid og rolleklarhed er alfa og omega, hvis det sunde samarbejde mellem bestyrelse og sekretariat skal fungere

I podcastserien #SigDetHøjtPåMandag dykker vi ned i det psykosociale arbejdsmiljø og inviterer ledere, HR- og arbejdsmiljørepræsentanter samt eksperter med ind i samtalen.

I denne podcast taler Frederik Boll, autoriseret arbejdsmiljørådgiver i Ingerfair, med Maria Blankensteiner, der er direktør i Foreningen Enestående Forældre.

Maria deler sine erfaringer med den organisationsudvikling, hun sammen med sin organisation og bestyrelse har gennemgået inden for de seneste år. Det er en udvikling, hvor bestyrelsen har trukket sig fra at være en mere arbejdende bestyrelse til at være den strategiske sparringspartner for Maria. For at dette har kunnet lykkes, har det krævet åbenhed, tillid og rolleklarhed mellem såvel bestyrelse som sekretariat.

Podcasten er støttet af Velliv Foreningen og giver dig inspiration til at tage hul på de vigtige – og svære – samtaler på din arbejdsplads.

Vi har haft en fælles ambitaiton om at skubbe bestyrelsen ud af driften og samtidig også skabe en bestyrelse, der havde en mulighed for at kunne sætte en strategisk retning.