Skrevet af Inge Vahlgren, konsulent i Ingerfair
Hej, hvordan står det til? Årh, du ved, travlt..!
Kan du genkende denne indledning på en samtale? Travlt er blevet et ord, vi siger som svar på et spørgsmål om, hvordan det går, og som ikke nødvendigvis inviterer til flere spørgsmål, men som vi i stilhed fortolker på.
Når jeg en gang imellem spørger til, hvilken betydning travlt-ordet har, så er det lidt forskellige forklaringer af ordet, der kommer frem. Travlt kan fx betyde
Travlhed kan altså opleves som positivt og som en oplevelse af at være i flow og få ting fra hånden. Og travlhed kan samtidig opleves som noget negativt, der kan belaste os og medføre stress. Når vi har forskellige forståelser af, hvad ordet dækker over, så kan vi nogle gange komme til at agere uhensigtsmæssigt i forhold til kollegaer i et forsøg på at være hjælpsomme og at tage hensyn.
Så når vi svarer ”travlt” med en betydning om at være vigtig for organisationen, så skaber vi en fortælling om, at når jeg har travlt, så er jeg vigtig. Og omvendt kan det skabe en forståelse af, at hvis jeg ikke har travlt, så er jeg ikke (helt så) vigtig? Når travlhed er blevet en kultur i organisationen, så kan det være meget svært for den enkelte at sige fra.
Derfor er det uhensigtsmæssigt, hvis vi har for vane altid at tale om, at vi har travlt, uanset om der er mange opgaver, der har en stram deadline, og det kan måske løsne op at tale sammen om, hvilke andre mere præcise ord og formuleringer, vi vil bruge om vores aktuelle arbejdssituation. Og om hvornår vi må have ikke-travlt, altså hvornår vi har perioder med mulighed for den nødvendige restitution eller med mulighed for læring og refleksion over måder, vi arbejder på.
Det er ofte travlhed, som vi først får øje på hos vores kollegaer, medarbejdere eller hos os selv, når det psykiske arbejdsmiljø er belastet. Den umiddelbare reaktion, når vi observerer travlhed, er derfor ofte at reducere mængden af arbejdsopgaver. Men meget ofte er det ikke travlhed eller mængden af opgaver, der er problemet.
Når vi dykker ned i, hvorfor der er travlt i de organisationer, vi arbejder sammen med, så viser der sig flere årsager til, at medarbejderne oplever travlhed eller tidspres, hvor nogle enkelte eksempler fx er
F.eks. fordi det er første gang jeg arbejder med en specifik metode, eller fordi det er en opgave, jeg løser en gang om året, og hvor jeg skal bruge tid på at finde frem til en proces eller løsning, for det havde vi ikke tid til at skrive ned sidste år.
F.eks. fordi opgaveløsningen afhænger af, at frivillige eller kollegaer løser dele af opgaven, og når det er sket, så skal jeg sætte mig ind i opgaven igen.
Nogle gange har vi travlt, på måden hvor der er flere opgaver, der skal løses med en kortere deadline, end det er muligt at nå. Hvis det står på i længere tid, er løsningen prioritering af opgaver eller at tilføre flere ressourcer. Men det kan også være, at travlheden opstår af grunde, som I kan gøre noget ved. Her kan det være brugbart at gå på opdagelse sammen i, hvad det er der skaber travlhed og i, hvordan I kan afhjælpe det.
Oplever du også, som mange andre medarbejdere og ledere i NGO’er, et stort tidspres? Så tilbyder vi en uddannelses-dag, hvor du får redskaber til at forstå og forebygge tidspres i din organisation.
