Skrevet af Frederik C. Boll, direktør i Ingerfair og aut. arbejdsmiljørådgiver
De fleste af os har mødt en kollega, som med tiden er blevet mere og mere presset. Hun har fået det lidt vilde udtryk i øjnene, været kort for hovedet, glemt deadlines – eller bare ikke virket til at være til stede, selvom hun sidder lige der ved siden af os.
For mig er civilsamfundets organisationer en hjørnesten i vores samfund. Jeg tror, vi nogle gange glemmer, hvor afhængige vi er af, at de fungerer godt: At der er adgang til fritidsaktiviteter for alle, til kulturoplevelser og fællesskaber, til støtte når livet er svært – og til stemmer, der taler naturens og de udsattes sag.
Udover at alle arbejdspladser naturligvis skal leve op til arbejdsmiljøloven, er der en mere grundlæggende pointe: Når vi skaber gode betingelser for, at ledere og medarbejdere kan lykkes med deres arbejde, kan vores organisationer gøre mere – og gøre det bedre.
Forskningen har vist det igen og igen: Sunde arbejdspladser skaber stærke resultater.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har beregnet, at stresssygemeldinger hvert år koster det danske samfund omkring 16 milliarder kroner i produktionstab. Det har store konsekvenser – ikke kun for den enkelte medarbejder, men også for den sag, vi kæmper for i vores NGO’er, når en kollega eller leder må sygemelde sig med stress.

Baggrunden for, at vi i dag står med seks principper for et sundt psykisk arbejdsmiljø i civilsamfundet, er et vedvarende arbejde, som begyndte helt tilbage i 2019.
I Ingerfair har vi – blandt andet med støtte fra Velliv Foreningen – undersøgt, rådgivet og afprøvet, hvad der virker, både i små og store NGO’er og på tværs af sektorer.
Det arbejde har givet os solid viden og tre centrale pointer:
At vi lancerer principperne netop nu, skyldes ikke, at det står slemt til i branchen – men at tiden endelig er moden til at tage samtalen.
De seks principper skal gøre det nemmere at prioritere et sundt arbejdsmiljø og skabe et fælles sprog og forventninger på den enkelte arbejdsplads.
Men de har også et sigte, der rækker videre – mod en bredere kulturforandring i hele branchen.
De seks principper er udviklet i et samarbejde mellem Ingerfair og en arbejdsgruppe bestående af DM – Fagforening for akademikere, Civilsamfundets Brancheforening, Kooperationen, Center for frivilligt socialt arbejde, FriSe, ISOBRO, CISU – Civilsamfund i Udvikling og Dansk Live .
Arbejdet er støttet af Velliv Foreningen.
Principperne og de tilhørende redskaber findes på ngoarbejdsmiljø.dk, hvor alle civilsamfundsorganisationer kan hente inspiration og begynde at arbejde med dem i praksis.
Arbejdsmiljø er i dag en dagsorden, vi kan tale mere åbent om, og som flere og flere organisationer aktivt tager del i.
Jeg tror ikke, det er pdf’er alene, der modner vores branche til at tale åbent om arbejdsmiljø, ledelse og trivsel.
Det, der for alvor gør en forskel, er, at organisationer står sammen og viser vejen.
Derfor har det været helt afgørende, at arbejdsgruppen – med DM, Kooperationen, ISOBRO, CISU, CFSA, FriSe, Dansk Live og Civilsamfundets Brancheforening – er gået forrest og har løftet opgaven i fællesskab med at udvikle seks principper for et sundt arbejdsmiljø.
De seks principper er ikke bare gode råd. De er en fælles ramme, der gør det konkret og tilgængeligt at tage næste – eller første – skridt.
De gør det nemt for en organisation at sige: “Vi er med. Vi tager ansvar.”
Jeg tror stadig ikke, at pdf’er i sig selv forandrer kulturen. Men de kan være det redskab, der gør det nemt at komme i gang.
Forandringen sker, når vi – på tværs af organisationer – viser, at vi prioriterer et sundt arbejdsmiljø.
Når man begynder at følge ét eller flere af principperne, får man et logo, som kan bruges på organisationens hjemmeside.
Logoet viser, at I prioriterer arbejdsmiljøarbejdet og tager del i et fælles løft af det psykiske arbejdsmiljø i civilsamfundets organisationer.
Netop det synlige engagement – når NGO’er begynder at følge principperne – er det, der kan løfte hele feltet.
Når flere og flere NGO’er tager principperne til sig, sender vi et stærkt signal:
At vores engagement i sagen også rummer et engagement i hinanden.
Det er sådan, vi – som branche – kan være foregangseksempler på både socialt ansvar og bæredygtighed.
