Skrevet af Frederik C. Boll, direktør i Ingerfair og aut. arbejdsmiljørådgiver
Usikre finansieringsvilkår gøres ofte til kernen af problemet. Når NGO’er oplever problemer med arbejdsmiljøet, bliver årsagen ofte tilskrevet usikre finansieringsvilkår. Men er det den egentlige forklaring?
Nej, mener vi i Ingerfair. Vores erfaring viser, at mange af de arbejdsmiljøproblemer, der fører til stress og sygemeldinger, kan forebygges og håndteres med god ledelse og en bevidst indsats for at skabe klare rammer og realistiske forventninger.
Usikre finansieringsvilkår er et grundvilkår – ikke årsagen til dårligt arbejdsmiljø
Det er ikke usædvanligt, at medier bringer historier om dårlig ledelse i NGO-branchen. Og selvom det er vigtigt at lufte problemerne, skaber det sjældent varige forbedringer. At udpege enkeltpersoner i medierne flytter ikke den samlede udvikling af arbejdsmiljøet i NGO-branchen.
Forandring kræver en kulturændring – en proces, der ikke adskiller sig fra andre brancher. Så længe vi fokuserer på symptomer frem for årsager, løser vi ikke problemerne. Vi skal i stedet rette blikket mod de strukturelle og kulturelle faktorer, der skaber et presset arbejdsmiljø.
NGO’er er, ligesom andre virksomheder, underlagt arbejdsmiljøloven og forpligtet til at sikre et sundt og sikkert psykisk arbejdsmiljø. Branchen har ikke en dominerende sexistisk eller grænseoverskridende kultur, som man ser i visse andre sektorer. Udfordringen ligger et andet sted: i de høje forventninger til sig selv og hinanden, i vanskeligheden ved at sige nej til nye projekter, ved manglende rammesætning for et frivilliges engagement og i manglende fokus på, hvordan man passer på sig selv, mens man arbejder for at gøre en forskel.
Forskning viser, at arbejdspladser med god trivsel skaber bedre resultater. Derfor er det afgørende, at vi tager arbejdsmiljøet i NGO-branchen alvorligt og arbejder systematisk for forbedringer.
Der skal være en debat om NGO’ers finansieringsvilkår, herunder tilfældige og uigennemsigtige støttestrukturer. Men når det kommer til arbejdsmiljø, er det vigtigere at tale om, hvad man rimeligvis kan forvente som leder og medarbejder i en NGO.
Vores analyser viser fx., at finansieringsvilkårene sjældent er den egentlige årsag til dårligt arbejdsmiljø. Det, vi ser, er, at de usikre finansieringsvilkår ofte forstærker eksisterende problemer – men de skaber dem ikke. De reelle årsager til mistrivsel ligger andre steder, og det er vigtigt at få dem frem i lyset.
I Ingerfair har vi igennem de sidste mange år undersøgt og rådgivet om psykisk arbejdsmiljø i NGO’er på tværs af sektorer og både i store og små organisationer.
Med støtte fra Velliv Foreningen har vi senest lavet et større projekt for NGO’er på social- og sundhedsområdet. Dette projektet har givet os et unikt indblik i belastende faktorer i NGO’er.
Særligt i NGO’er inden for social- og sundhedsområdet er medarbejderne i tæt kontakt med mennesker – både medlemmer, brugere, frivillige – , som kan være i svære livssituationer. De skal rumme andres følelser og samtidig undertrykke deres egne.
Hvis medarbejderne efterlades alene i disse situationer uden klare retningslinjer og tilstrækkelig forberedelse, risikerer de stressreaktioner som tankemylder, koncentrationsbesvær og søvnproblemer.
Mange NGO’er oplever rolleuklarhed mellem ansatte og frivillige. Det fører til frustrationer blandt alle parter og kan fx. betyde, at ansatte bruge uforholdsmæssigt meget tid på at servicere de frivillige, fordi de frivillige forventer det, hvilket tager tid fra andre vigtige arbejdsopgaver.
Rolleuklarheden kan også komme til udtryk i diskussioner mellem ansatte og frivillige om, hvem der må træffe hvilke beslutninger, hvor ansvaret er placeret, og hvem der løser hvilke opgaver.
Knapheden i tid er en konsekvens af overkompensation, når opgaver og forventninger er uklare, eller ledelsen udstikker en utydelig retning. Når det ikke bliver forebygget, sætter det sig som et konstant tidspres og stress.
NGO’er er ofte demokratisk organiserede, hvilket kan betyde, at bestyrelsesmedlemmer uden relevante forudsætninger bliver sparringspartnere for den daglige ledelse.
Når bestyrelser blander sig i medarbejdernes opgaver eller forsøger at omgøre beslutninger, kan det skabe en skæv magtrelation. Dette kan resultere i tab af kontrol over eget arbejde, følelse af afmagt og i sidste ende stressreaktioner hos medarbejdere og ledere.
Der er flere årsager, end de tre jeg nævner her, til, at medarbejdere og ledere oplever et for voldsomt tidspres. Men fælles for netop disse tre er, at de kan håndteres eller forebygges uanset usikre finansieringsvilkår, og de er opstået, uafhængigt af om der er usikre finansieringsvilkår. Nøglen er at skabe klarhed over roller og forventninger, sikre en ledelseskultur med fokus på trivsel og arbejde strategisk med arbejdsmiljøet.
I Ingerfair har vi, baseret på vores projekt for NGO’er på social- og sundhedsområdet, udviklet en guide til bedre arbejdsmiljø i NGO’er. Den indeholder konkrete redskaber, som organisationer i projektet har fundet virkningsfulde. (FREDERIK, HVILKEN GUIDE HER?)
Det er tid til at tale om det, der virkelig betyder noget. Ikke bare finansiering, men hvordan vi skaber arbejdspladser i NGO-branchen, hvor mennesker kan trives, samtidig med at de gør en forskel.
