Skrevet af Frederik C. Boll, direktør i Ingerfair og aut. arbejdsmiljørådgiver
Dansk lovgivning fungerer som tyngdeloven – vi er alle underlagt den. Det betyder, at en forenings bestyrelse har det overordnede ansvar for et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere og ledere ikke bliver syge af at gå på arbejde.
Alligevel oplever jeg, som rådgiver for bestyrelser og ledelser i både store foreninger og mindre vækstforeninger,ofte, at bestyrelsens ansvar for arbejdsmiljøet reduceres til en kontrolopgave – en gennemgang af APV, handleplaner eller oprettelse af en whistleblowerordning. Selvom disse opgaver er vigtige, taler vi alt for lidt om, hvordan bestyrelsens strategiske ledelse påvirker det psykiske arbejdsmiljø.
Og netop fordelingen af beslutningskompetence mellem bestyrelsen og sekretariatet er et centralt knudepunkt for at forstå den psykologiske tryghed, som kan være mere eller mindre til stede på arbejdspladsen.
Forskning viser, at arbejdspladser med høj trivsel leverer bedre resultater.
For bestyrelser betyder det, at de bør sætte en tydelig strategisk retning, der understøtter et sundt arbejdsmiljø. De foreninger, der lykkes bedst, arbejder aktivt med deres ledelsesrolle – eksempelvis ved at følge Frivilligrådets anbefalingerne til god ledelse.
Tre af disse anbefalinger er særligt vigtige:
Der er en tydelig opdeling mellem bestyrelsens strategiske ansvar og opgaver og direktørens ansvar og opgaver for at lede et sekretariat.
Bestyrelsen skal sikre, at den strategiske retning flugter med foreningens formål.
Sammensætningen af bestyrelsen skal understøtte organisationens kompleksitet og udvikling.
Forskning viser, at arbejdspladser med høj trivsel leverer bedre resultater. For bestyrelser betyder det, at de bør sætte en tydelig strategisk retning, der understøtter et sundt arbejdsmiljø.
Et nyligt arbejdsmiljøprojekt støttet af Velliv Foreningen, ’Mere rolleklarhed og mindre tidspres i NGO’er, for NGO’er på det sociale og sundhedsmæssige område har vi undersøgt og rådgivet fem NGO’er gennem en længere periode.
I projektet var vi optaget af bedre at forstå, hvor tæt organisationers bestyrelser er på arbejdsmiljø-arbejdet, og hvilken betydning bestyrelsen kan have for ansattes psykiske arbejdsmiljø.
Vi fandt at fordeling mellem beslutningskompetencer mellem bestyrelse og sekretariat er afgørende for psykologisk tryghed, idet uklarhed om, hvem der har beslutningskompetence, skaber frustration og mistillid. Hvis bestyrelsesmedlemmer blander sig i driften eller omgør ledernes beslutninger, opstår en frygtkultur, hvor medarbejdere ikke tør sige fra. Good Governance-anbefalinger understreger vigtigheden af en klar opdeling af ansvar for at skabe tryghed i organisationen.
Der findes flere metoder til at tydeliggøre beslutningskompetencen i bestyrelsen og sekretariatet. Disse redskaber er samlet i dette metodekatalog, som er udviklet i forbindelse med arbejdsmiljøprojektet, hvor organisationer har afprøvet og vurderet dem som effektive.
I mit arbejde som arbejdsmiljørådgiver hører jeg ofte tre hovedpunkter fra ledere og medarbejdere om bestyrelsens ansvar:
Derudover viser erfaringer fra overnævnte projekt samt fra yderligere to Velliv-støttede projekter, henholdsvist i samarbejde med Dansk Live og i samarbejde med FriSe, at vedtægterne spiller en nøglerolle. Hvis bestyrelsens sammensætning er baseret på tilfældige udpegninger frem for strategiske kompetencer, kan det svække organisationens ledelse og skabe et usikkert arbejdsmiljø.
Når jeg kigger hen over vores viden fra de tre projekter og viden fra min rådgivning i store nationale organisationer, så er der en tydelig sammenhæng mellem graden af tilfældighed i bestyrelsens samlede kompetenceniveau, og at bestemte medlemmer har en vedtægtsbestemt plads i bestyrelsen.
Mange organisationer – særligt landsdækkende NGO’er – har vedtægter, der dikterer, at bestemte medlemmer (f.eks. lokale formænd) automatisk får en plads i bestyrelsen. Dette kan resultere i en bestyrelse, hvor det samlede kompetenceniveau er tilfældigt og måske utilstrækkeligt til at varetage en strategisk ledelsesrolle.
I en stadig mere kompleks verden kan denne tilfældighed skabe uklarhed, modstridende beslutninger og manglende prioriteringer – alt sammen faktorer, der skaber utryghed hos ledere og medarbejdere.
Derfor er det afgørende at finde en ny balance i vedtægterne, så de både understøtter medlemsdemokrati og sikrer en kompetent bestyrelse. Dette er nødvendigt for at skabe et sundt og sikkert psykisk arbejdsmiljø for alle ansatte og sikre, at foreningen kan navigere i en kompleks virkelighed.
Bestyrelsens strategiske beslutninger påvirker direkte det psykiske arbejdsmiljø. Uden klare rammer for beslutningskompetence og en velovervejet sammensætning af bestyrelsen risikerer vi at skabe usikkerhed og frustration i organisationer.
Derfor skal vi tale meget mere om, hvordan bestyrelser tager ansvar for det psykiske arbejdsmiljø – ikke kun gennem kontrolopgaver, men ved at udøve strategisk, kompetent og ansvarlig ledelse.
